Kompakt med masser af opbevaringsplads: Den nye CV 600 SB camper van

  • Alsidig rejsemakker med ekstra komfort: To enkeltsenge til ethvert eventyr
  • CV 600 SB fås i fem stilfulde interiørvarianter
  • Verdenspremiere på Caravan Salon 2025 i Düsseldorf

 

Leutkirch, maj 2025: By eller natur? Med CV 600 SB er det ikke nødvendigt at vælge. Til 2026-sæsonen præsenterer Etrusco en camper van, der elegant forener hverdagsbrug og eventyrlyst. Med sit nye layout svarer modellen på den voksende efterspørgsel efter køretøjer, der både er praktiske i dagligdagen og byder på rejsefrihed.

CV 600 SB er kompakt i udformningen, men byder på høj komfort og funktionalitet. Den er ideel til bykørsel og imponerer samtidig på længere ture. Det smarte rumkoncept gør den til en trofast følgesvend i enhver situation – fra bytrafik om morgenen til afslapning ved søen om aftenen. Hvad enten det handler om spontane udflugter, weekendture eller længere rejser, så er CV 600 SB klar – uden at gå på kompromis med komfort eller køreglæde. Den tilbyder den fleksibilitet, som moderne campister efterspørger.

Mere komfort på mindre plads

Etruscos nuværende camper van-serie byder allerede på syv gennemtænkte modeller baseret på Fiat. Med CV 600 SB udvides programmet med en ny spændende variant: kompakte mål kombineres med et overraskende rummeligt soveområde.

For første gang lancerer Etrusco en seks meter lang camper van med to rummelige enkeltsenge  – "SB" står for Single Beds. Det giver en sovekomfort, man normalt kun finder i større autocampere. Sengene måler op til 191 cm og giver dermed også høje eventyrere god plads til at strække sig ud.

Takket være en smart foldemekanisme kan den ene sengeside nemt løftes, hvilket giver op til 180 cm fleksibelt opbevaringsrum bagi – perfekt til cykler eller større bagage. Anvendes et bagmonteret stativ i stedet, frigøres der op til 1.208 liter opbevaringsplads under sengen. Det gennemtænkte layout betyder, at komforten stadig er i top.

Frihed på farten – og følelsen af at være hjemme

Ud over en solid standardudrustning kan CV 600 SB tilpasses med en række tilvalg. For dem, der ønsker ekstra komfort, tilbydes en særlig udstyrspakke med både praktiske og visuelle opgraderinger: blandt andet elegante rammevinduer, markise i antracit og et moderne multimediedisplay med Apple CarPlay og Android Auto. Med bakkameraet integreret i systemet får du bedre overblik og ekstra ro i trafikken – ideelt til både nye og erfarne campister.

CV 600 SB lanceres i et frisk, nyt design, hvor man kan vælge mellem fem interiørkoncepter, der kombinerer funktionelt design med moderne æstetik. Uanset valget, emmer opholdsrummet af hjemlig atmosfære og gennemtænkt komfort – perfekt til både korte getaways og lange rejseeventyr.

Foran byder en komfortabel siddegruppe med mulighed for bordforlængelse på hyggelige stunder – uanset om det gælder fælles måltider, kortspil eller ren afslapning. Køkkenet er kompakt, men komplet: et 84-liters køleskab placeret forrest holder forsyninger friske, mens det et gaskomfur med to blus og smarte opbevaringsløsninger sikrer maksimal funktionalitet.

Badeværelset er designet til daglig brug med praktiske hylder, der holder styr på det nødvendige. Og med en 100-liters ferskvandstank er man godt rustet til længere ophold uden behov for genopfyldning.

Vil du rejse endnu mere uafhængigt, kan der tilvælges forberedelse til både solceller og tagmonteret klimaanlæg, hvilket åbner døren for fleksible ruter og længere rejser. Det gennemtænkte design forener komfort og innovation i én og samme bil – uden at miste den alsidighed, som kendetegner CV 600 SB.

CV 600 DB+

L | B | H (cm):

599 | 205 | 270

Indvendig ståhøjde (cm):

190

Pris

Fra 719.000 kr.

 

 

Om Etrusco
 
Etrusco står for pålidelige autocampere med moderne design og et strejf af middelhavsstemning. Højkvalitetsmaterialer og stilfuldt interiør og eksteriør er kendetegnende for mærket, der kombinerer prisvenlighed med høj værdi. Med Etrusco bliver rejsefriheden både nem og behagelig.

Om Erwin Hymer Group

Erwin Hymer Group er en del af THOR Industries – verdens førende producent af fritidskøretøjer. Gruppen samler autocamper- og campingvognsproducenter, udstyrsleverandører samt udlejnings- og finansieringsselskaber under ét tag. Blandt mærkerne er bl.a. Hymer, Bürstner, Dethleffs, Sunlight, Laika, Carado og Etrusco.

Pressekontakt

Etrusco GmbH
Ölmühlestraße 6
D-88299 Leutkirch im Allgäu